I KFUM og KFUK i Distrikt Hærvejen ønsker vi at skabe gode oplevelser og fællesskaber for alle distriktets voksne medlemmer. Derfor arrangerer vi en række VOKSENAFTENER, hvor spændende oplægsholdere inviteres til at inspirere os med deres livserfaringer, oplevelser og viden. Hver gang synger vi sammen og får lidt godt til ganen med en kop kaffe eller to. Alle er velkomne i fællesskabet. Hver aften starter kl. 19.30, med mindre et andet tidspunkt er angivet. Foredrag, kaffe og kage koster 50 kroner pr. gang.

 

VOKSENAFTENER I EFTERÅRET 2019 OG FORÅRET 2020

Torsdag d. 12. september 2019, Søndermarkskirken, Koldingvej 79, 8800 Viborg

KIRSTEN VINDUM: "Den lille prins - også for voksne"

Glemmer vi det barnlige - det skæve? Den lille prins hjælper os til at se og huske, hvad der er det væsentlige; nemlig at man kun kan "se" med hjertet. "Den lille prins" er Antoine de Saint-Exupérys meget alternative bud på en selvbiografi. Derfor er det også en alternativ historie, som vi her får indblik i.

 

Fredag d. 27. september 2019 kl. 19.00, Kjellerup Kirkecenter, Kirkebakken 8, 8620 Kjellerup

HENRIK BJERREGAARD OG HENRIK ASTRUP: "Retro-sangaften"

Velkommen til en sangaften kun med sange fra den sorte Teensangbog. Der vil i løbet af aftenen være rig mulighed for at ønske sange. Supplér gerne med en lille historie, der fortæller, hvorfor sangen er speciel. Tag også gerne din egne Teensangbog med.

Medbring: 80'er-kage til fælles kagebord. Vi giver kaffe/te. Aftenen er gratis, men det vil være muligt at give en gave til Ten Sing 7.

 

Torsdag d. 7. november 2019, KFUM og KFUK i Silkeborg, Enghavevej 4, 8600 Silkeborg

JENS CARL MOESGAARD NIELSEN: "U2 - Fra teenagere til modne mænd"

Foredraget er et mix af musikvideoklip og fortællinger om U2's udvikling med dyk ned i deres udgivelser gennem 40 år. Afmagt og håb er omdrejningspunktet gennem bandets og livets forandringer.

 

Torsdag d. 30. januar 2020, KFUM og KFUK i Viborg, Rughavevej 4, 8800 Viborg

INGE MADER JENSEN: "Gudsbilleder og tro"

Hvilke gudsbilleder finder vi i Bibelens fortællinger, og hvad betyder de for vores tro? Er de statiske, eller forandrer billederne af Gud sig? Hvor stammer vores gudsbilleder fra? Inge Mader Jensen vil give sit bud på både de bibelske fortællingers gudsbilleder og på, hvad de betyder for vores tro i det daglige.

 

Tirsdag d. 21. april 2020, KFUM og KFUK i Silkeborg, Enghavevej 4, 8600 Silkeborg

MORTEN AAGAARD: "10 år for de hellige, 10 år for de rige og 10 år for de fattige"

Hver tiårsperiode refererer til perioderne i Mortens arbejdsliv som hhv. generalsekretær for Det Danske Bibelselskab, direktør for LEGO Fondene og korshærspræst ved Kirkens Korshær.

 

Ønsker du at have programmet elektronisk eller printe det ud, er det lige her.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dorte Hougaard Madsen på tlf. 60214408 eller e-mail: dhm@kfum-kfuk.dk.